Møntfoden
100 Sri Lanka Rupees (LKR) svarer til små 4 kr. (3,75 kr.).
1 LKR deles i 100 cents, men du vil næppe nogen sinde støde på så små mønter, da det primært er sedler og de større mønter der bliver brugt.
Kontanter og kreditkort
Det er lettest at medbringe et gængs internationalt kreditkort og hæve lokale penge i banker og ATM’er, som findes overalt på Sri Lanka – eller bruge kortet direkte på hotellet og på de større restauranter. Hvis du skal hæve penge, så lad være med at hæve for mange gange, men hæv større beløb, da du betaler et relativt dyrt gebyr hver gang. Du kan med fordel bruge Mastercard, som også inkludere rejseforsikring, og så er du sikret på rejsen, og slipper for at betale for det i din egen forsikring.
Tjek, hvor du skal bo på Sri Lanka og se, om der en ATM i nærheden: http://www.sampath.lk/en/branches/locator
Hvis du foretrækker at veksle penge, er det bedst at medbringe valuta i amerikanske dollars eller euro.
Priser
Som budgetrejsende betaler du ca. Rs 1500–4000 for et billigt værelse og Rs 150–400 for en lokal rice & curry. Busbilletter koster under Rs 300 om dagen.
Som turistklasserejsende betaler du ca. Rs 4500–12,000 for et dobbeltværelse et rart sted og Rs 1500–2500 for et måltid på en almindelig restaurant. Cykelleje, togrejser og bil med chauffør koster ca. Rs 2500 om dagen.
Som luksusrejsende betaler du fra Rs 12,000 og opefter for et dobbeltværelse på et mange-stjernet hotel og fra Rs 3000 for en ret på de bedste restauranter. En bedre bil med chauffør koster fra Rs 5500 om dagen.
Du kan se flere priseksempler her.
Og du kan læse mere om priser på hoteller og fly her.
Generelt så er det billigt at bo på Sri Lanka og du kan få utroligt meget for dine penge.
Drikkepenge
Ofte lægges der 10%’s service charge på regningen på hoteller og restauranter, men dette beløb går lige ned i foret på ejeren, mens de menige medarbejdere stadig må nøjes med deres usle løn. Derfor er drikkepenge altid populære.
- Restauranter: 10% direkte til tjeneren
- Chauffører: 10% af den samlede regning
- Rengøringen: Op til Rs 100 om dagen
- Piccolo mv. på hoteller: Op til Rs 50 pr. taske
- Personale ved templer (sko-vagter): Rs 20
- Guider: Aftal en pris, inden I starter ud
Du kan med fordel vælge at give rengøringen drikkepenge, da værelserne bliver gennemgået ekstra godt, hvilket sikre at du altid har et totalt rent værelse, og ofte bliver der også lavet dyr af håndklæderne eller andre sjove ting, som især børnene er vilde med.
*) De angivne valutakurser og priser i denne artikel er gældende pr. maj 2019
Valuta: Hvad gør du med penge på Sri Lanka?,