Når det kommer til mad, så er Sri Lanka på mange måder beslægtet med sin nabo, Indien. Selvom der er mange ligheder mellem de to køkkener, så er maden på Sri Lanka helt sin egen. Hovedingrediensen i de fleste retter er karry, men hvis man ikke bryder sig om krydderiet, så kan man også sagtens finde retter, der ikke indeholder karry.
Når man spiser mad på Sri Lanka, kan man altid være sikker på, at der er kredset om maden. På Sri Lanka elsker de nemlig mad! De har adgang til en lang række smagfulde krydderier som de bruger til at skabe kraft og saft i deres mad. Så du vil aldrig komme ud for, at få serveret i madret, der næsten ingen smag. Hvis du ikke bryder dig om alt for stærk mad, så gør du bare kokken opmærksom på det, når du bestiller, da de er vant til en masse stærke krydderier, og ikke altid tænker over at vi turister ikke nødvendigvis er trænet i chilli.
Sri Lanka er rig på fisk og kokosnødder og derfor er det muligt at få lækre fiskeretter over hele øen. Udover at de smager skønt, så er de enormt billige. Ofte kan man få en stor fiskeret med ris, kokos og karry for mellem 10 og 15 kroner. Ris og karry er brugt i mange af retterne på Sri Lanka, men deres hjemmebagte fladbrød er også en specialitet!
Læs mere om de billige madpriser på Sri Lanka
Hver region på Sri Lanka har sin måde at lave mad på, så man kan sagtens komme ud for at menukortet ser forskelligt afhængigt af, om man befinder sig i nord eller syd. Hvis man bor tæt på havet, så er det ofte fiskeretter, der præger menukortet, mens det ude på landet særligt er de vegetariske retter eller retter med kylling og ris der fylder mest. På den måde udnytter landsdelene de ressourcer de har til rådighed bedst muligt. Når du vælger fiskeretter, så bør du for en god ordens skyld vælge de resturanter som er tæt på kysten, da de oftest får leveret de mest friske fisk, så du sikre dig selv bedst muligt imod ondt i maven.
Skal din mad være stærk eller mild?
På Sri Lanka er de glade for stærk mad, så hvis du er glad for stærke retter, så vil du elske det srilankanske køkken! Hvis du ikke bryder dig om alt for stærke retter, så skal du bare gøre kokken opmærksom på det, når du bestiller din middag. Karry fås i mange spændende varianter i forskellige styrker, farver og smagsvarianter. Det kan godt være en god ide at sætte snakke med kokken om de forskellige varianter, før man bestiller.
Alverdens frugt og grønt
Sri Lanka er en tropisk ø, der byder på alverdens lækre frugter og grøntsager og hvis du ikke har rejst i Asien før, så tør vi godt love, at der åbner sig en helt ny verden for dig. På Sri Lanka er der nemlig frugt og grøntsager, som du aldrig har hørt om før. Og ikke nok med at deres frugt og grøntsager er mere eksotiske og friske. så smager de også af meget, meget mere. Alt deres grønt kommer direkte fra naturen og bliver først plukket, når det skal spises. Derfor er det helt friskt og fyldt med smag og gode vetaminer.
De lokale er også glade for frugt og grønt og derfor kan det købes over det hele.
Prøv dig frem!
Når man som turist besøger et fremmed land, så kan det virke trygt at holde sig til de retter man allerede kender, men ofte får man de bedste madoplevelser, hvis man kaster sig ud i noget helt nyt og prøvet nogle af landets favoritretter. Sådan er det også på Sri Lanka.
Derfor bør du ikke snyde dig for at bestille nogle nye og spændende retter. Maden er så billig på Sri Lanka at hvis du ikke bryder dig om det du får serveret, så kan du bare bestille noget nyt. Så udvid din madhorisont og find din yndlingsret på Sri Lanka. Og du kan med garanti komme ud for at få en masse forskelligt mad, som du aldrig har set på et dansk menukort før.
Når du bestiller mad på de forskellige resturanter, så bør du sikre dig at drikkevarene på resturanten kommer fra flaskevand og ikke fra deres vandhaner, da de har en helt anden bakterieflora end vi har hjemme i Danmark.
Alverdens skønne og sunde mad på Sri Lanka,